Chokoladebrownie med hampefrø (glutenfri)
Denne opskrift er tilegnet alle HamppuFarmis venner. Den rækker til en hel weekend og mange slikmunde – og så er den glutenfri!
Ingredienser
- 120 g smør
- 3 æg
- 100 g kokosblomstsukker
- 1 dl glutenfri melblanding
- 1 dl kakaopulver
- 1 dl afskallede hampefrø
- 150 g mørk chokolade
- 2 cl brandy (valgfrit)
- ½ tsk bagepulver
Sådan gør du
Hak chokoladen groft.
Rør æg og sukker let sammen – de skal ikke piskes luftige.
Smelt smørret og rør det i, og tilsæt brandy.
Bland kakao, melblanding og bagepulver, sigt det i dejen og rør rundt. Vend hampefrø og chokoladestykker i.
Smør et fad, og drys det med afskallede hampefrø og kokosblomstsukker. Hæld dejen i, og bag ved 175 °C i ca. 15–20 minutter.
Lad browniekagen køle lidt af før servering – afkølet er den nem at skære, lun kan den spises med ske. Pynt med ristede hampefrø, og server fx med kirsebærsyltetøj og vaniljeis.


